Har du og din bestyrelse truffet et afgørende valg, som du snart skal kommunikere ud i organisationen, til jeres kunder og øvrige samarbejdspartnere?
Måske har I opkøbt en konkurrent, er selv blevet opkøbt, må foretage organisationsændringer eller fremlægger et regnskab langt fra det forventede.
Så kan det være en rigtig god idé at få eksterne øjne på, hvordan du bedst timer og kommunikerer dine budskaber. Som erfaren ekstern kommunikatør agerer jeg din betroede rådgiver og zoomer ind på de kritiske spørgsmål, der melder sig i processen.
I krisestyring gælder det altid om at være forberedt. Men har I selv hånd om, hvilke kriser der hurtigt kan opstå i jeres organisation? Hvordan håndterer I situationen internt og ud mod jeres omverden? Hvilke spørgsmål og dilemmaer træder frem?
Jeg kridter banen op med to-tre virkelighedsnære cases, der kan opstå i din virksomhed. Herefter afholder vi en session, hvor vi gennemgår scenarierne, og hvor ledelsesgruppen diskuterer, hvordan I håndterer sagerne. Ønsker I det, får vi en øvet ekstern journalist til at stille jer kritiske spørgsmål.